Curriculum Vitae
Jeg har dyrket idræt i mere end 30 år - atletik, fægtning, moderne femkamp, svømning og triathlon. Jeg startede helt fra bunden og endte i toppen. Jeg nåede de mål jeg havde sat.
Nu vil jeg gerne hjælpe dig til at nå dine drømme. Via fælles træningsplanlægning og et tæt samarbejde skal vi nå dine mål, uanset om det er en slankere talje eller en bedre tid på 200 meter brystsvømning.
Hvor og hvornår vi træner, beslutter vi i fællesskab. Vi kan træne i dit Fitness Center, i skoven eller måske begynde hjemme på stuegulvet.
Min mission er at videregive den glæde, det overskud i hverdagen og den tilfredsstillelse, jeg selv har opnået med motion og en sund livsstil.
Selvom min karriere har været på eliteniveau, har jeg nydt mine pauser med motionsidræt. Det er følelsen ved at havde ydet noget for mig selv, der har været min drivkraft, og det kan det også blive for dig.
Du tager beslutningen – vi når målet.