Team Building
Hvem er de egentlig, de mennesker der møder på arbejdspladsen om morgenen,
udfører deres arbejde, og går hjem igen om eftermiddagen?
Kender kollegaerne og lederne hinandens styrker og svagheder?
Hvis svaret er nej, er der også en stor sandsynlighed for, at den enkelte
medarbejders potentiale ikke bliver udnyttet fuldt ud - og dermed at han eller
hun ikke føler sig værdsat og under udvikling. Og medarbejdere, der ikke føler
sig værdsat og udfordret, bliver lynhurtigt umotiverede.
Det er ikke sundt for medarbejderen, og derfor ikke sundt for arbejdspladsen.
Pernille Svarres supplement til teambuilding kan med fordel anvendes til at
afdække holdets sammensætning: Hvem er effektiv, når der hurtigt skal skiftes
taktik? Hvem har overblikket? Hvem er mægleren? Spørgsmål, der er væsentlige at
kende svaret på, i den travle hverdag.
Svarene finder Pernille Svarre sammen med dit hold. Hun bruger sin ekspertise
fra sportens verden, hvor holdånden er altafgørende:
Der er brug for - og skal være plads til - alle typer. Men de forskellige typer
skal kunne løfte i flok. Derfor skal der findes en samarbejdsform som både
respekterer holdets behov, og den enkeltes behov for individuel udvikling.
Pernille Svarre benytter fægtning i sin teambuilding